Historien om frimærkerne.
Her er der ikke tale om egentlige frimærker,
men om vignetter uden
frankeringsværdi.
Vignetterne blev solgt til støtte for frivillige danskere i tysk
tjeneste.
Vignetterne viser billede af hhv. Roskilde Domkirke, Koldinghus og af
Kronborg.
Vignetterne er udgivet i hæfter á 4 vignetter.
Der er også fremstillet eksemplarer med det tyske ord "Feldpost"
håndstemplet på vignetterne.
På Frikorps Danmarks kontor i København, blev der lige efter krigens
afslutning fundet 35 ark á 4 mærker ("Feltpost").
Herudover blev der fundet 200 hæfter med "Feldpost"
overtrykt
på vignetterne.
De 200 hæfter blev destrueret.
Disse 200 hæfter var tilsyneladende hele oplaget, da der aldrig senere
er
dukket eksemplarer med "Feldpost" op.
Oplag.
Ukendt.
Jeg går ud fra at der er tale om et meget lille oplag, da katalogprisen
for
disse vignetter er "ekstrem".
|
Ud over disse vignetter, findes der også to forskellige
vignetter med
billede af den danske chef (von Schalburg) for Frikorps Danmark .
Disse vignetter blev fremstillet i september 1943 til minde om von
Schalburgs
død (2. juni 1942 ved ilmensøen).
Vignetterne er fremstillet med de to typer lodret sammenhængende og med
10
"sæt" i et ark. Disse vignetter er endnu mere sjældne end de tre
feltpost vignetter.
Ud over vignetter til danske frivillige i tysk tjeneste,
fremstillede DNSAP et antal propagandamærkater og 6 julemærker.
|