Om ” CIMBRERHYTTEN ”: Jordstykket er placeret, Kærgårdsvej 10C, vest for krydset mellem Kærgårdsvej og Femhøjvej , Matr.nr. 43, Lillevordeby. Hvorfor navnet ” CIMBRERHYTTEN ”: indenfor den national socialistiske bevægelse brugte man i stor stil navne og symboler fra den nordiske mytologi og fra historiske begivenheder med de nordiske lande i centrum. Selvom betegnelsen ”Danmark” første gang ses på Jellingestenen som kong Gorm den Gamle rejste for sin kone Tyre i året ----, kendes der først kort over Danmark først fra 430 e.kr. Den jydske halvø er på kortet benævnt ” Kimbrisi Chersonnesos ?” – den cimbriske halvø. I et andet skrift berettes om en rejse, foretaget af Romerne, som sejlede omkring ”det Cimbriske forbjerg ” og ind i Kattegat. ”Det Cimbriske forbjerg” er naturligvis grenen som dannede en halvø ved Skagen. De tre germanske folkestammer som i slutningen af de første århundrede brød op og drog mod syd var Cimbrerne, der boede i østjylland i det nuværende Himmerland, der før hed Himbærsyssel ( Himbær = Cimbrer ). Nogle drog langt syd på og spredte skræk og rædsel om sig, hvor de kom frem. I Romerriget så man med ængstelse og uro på udviklingen og man satte alt ind på at standse folkehæren omkring Alperne. Det første sammenstød fandt sted i provinsen Noricum, nuværende Steiermark, hvor romerne led et stort nederlag ved Nojera. I Rom steg rædselen, man talte om ” terrorcimbricius ” – den cimbriske rædsel og om ” teutonisk besærkergang”.
Lokale (Aalborg) partimedlemmer mente at man skulle have et lejrhus, det besluttes dog at hele Syslet skulle være sammen om det. De lokale S.A., P.M., K.M. og N.S.U´er mødtes hver søndag i perioden august 1937 til 1.pinsedag 1938 for i fællesskab at bygge et hus. Økonomien kom delvis fra Partiet, lokal indsamling og bl.a. fra Kvindegruppen i Aalborg, hvor Gruppeleder Fr. Langgaard Nielsen fik kvinder til at sy materialer til basar. Indtil nu var Lejren blevet brugt af bl.a. NSU til telt-sommerlejr og SA arrangementer. I forbindelse med partiets generelle udvidelse og planer om oprettelser af Lands Arbejds Tjeneste lejrer ( slutning 1940 ) samt den meget stærke lokale SA storm og parti gruppe, valgte man at ombygge til en helårslejr for det nye LAT. Lokale hævder at den blev opført uden indhentning af byggetilladelse på Fællesjord. dog fremgår det af avisartikel (Nat. Soc.) at man har erhvervet grunden. Har ikke nærmere kunde dokumenteres. Under motoet ” Ærestjeneste for nationen ” indviede man den 1. juni 1941 DNSAP´s først arbejdslejr. En bjælkehytte med kampestenssokkel . Hovedindgang med port-portal i granrafter fra Kærgårdsvej, fra nord. På området udenfor var anlagt en sportsplads samt en mindre symbolsk Mindelund med offersten igen afsmittet af den nordiske vikinge mytologi. En stærkt kupieret feltbane var anlagt på den anden side af vejen(Femhøjvej), mod øst. Mælk og æg blev dagligt købt fra gården ”Svendsgård”, vest for lejren, andre madvarer blev delvis indkøbt og delvis foræret af de lokale parti medlemmer. Der sker dog en så stor tilgang af kursus deltagere ( delvis i forbindelse med nedlæggelsen af Rejsbylejren, juli 43), at man laver en tilbygning (se tegning). Samtidig påbegyndte man kabel opsætning for at få lagt strøm ind, dette menes dog aldring at være blevet færdiggjort. I forbindelse med tilbygningen laver man også (så vidt jeg må konkludere) en ny flagplads på en mindre forhøjning, med støbt sokkel og jerndrager som befæstning til selve flagstangen. Tidligere ses en ca. 2,5 m (over jord) afbarket træstamme som befæstning.
