Hvordan oplevede de frivillige træning, indsats ved fronten, fangenskab, hjemkomst og meget mere?  Det er krigen set i gulvhøjde, og de individuelle beretninger har mange overraskende detaljer.

Hans Jørgensen kaldet "Bonde Hans" af kammeraterne skrev sine erindringer i stilehæfter og i hånden under fængselsopholdet efter krigen.  Beretningen ligner på mange punkter de andre frikorpsfolks erindringer, men skiller sig ud dels ved sin beretning om barn- og ungdom og dels om hvad, der skete efter den 5. maj 1945.

Efter fængselsopholdet lykkedes det "Bonde Hans" ved hårdt arbejde at få etableret et velfungerende hjem og privatøkonomi. Han var respekteret på egnen, selv om hans fortid var kendt. Det er forbavsende at se, at de fleste frikorpsfolk klarede sig bedre end gennemsnittet efter krigen. Måske er forklaringen den, at har man overlevet Østfronten, så er alt andet nemmere. I fritiden var Hans en stærk skakspiller. Uheld og dødfald i den nærmeste familie forfulgte ham til det sidste, hvor han efter en kort tids demens afgik ved døden.

Også Aage skrev i hånden.  Jeg har omhyggeligt afskrevet disse sider, så selv de stavefejl som Hans og Aage har lavet står urørte her på hjemmesiden.

Asgers erindringer bygger på et utal  samtaler over kaffekoppen, da jeg var hans besøgsven i de sidste år han levede.

/ ErikPetersen