Ærmestriber båret af danske frivillige
Idet man ikke er en selvstændig rigstysk enhed, under Waffen-SS, har man jf. de nye forskrifter, at påføre sig enhedens kendingsmærker i form af en ærmestribe med troppeenhedens navn. Disse er dog ikke blevet organiseret, det menes at være grundet i, at man fra dansk/tysk side ikke var sikre på, at der kunne stilles personale nok til en selvstændig dansk enhed, så man har villet vente med at sætte disse kendingsmærker i produktion hos RZM*.
Frikorpsstaben erfarer dette og får vià Ergänzungsamt i København sat en produktion i gang, af et ærmebånd med teksten "Freikorps Danmark". Et i udseende lig de af RZM typespecificerede, dog blev den dansk producerede stribe lavet med gotisk skrift vævet ind i sort tynd silkebånd (type I). Bemærk det blandede tysk – danske sprogbrug. Båndet blev produceret hos firma Alf Berg i København efter bestilling fra DNSAP og designudkast fra løjtnant H.K.P. Nordholm.
Ret kort tid efter den dansk producerede stribe er blevet påsyet, modtager Frikorpset den officielle RZM udgave. Forgangsmand Nordholm falder på østfronten som en af de første, den 23.5.42, og da partiet samtidig er i politisk uro og til dels mister funktionen som det danske hverveinstans, undlader man, at betale Alf Berg, som forgæves forsøger sagsanlæg mod DNSAP.
Stribe (type 2) er produceret i Tyskland efter normale RZM forskrifter i sortvævet bomuldsbånd med latinsk skrift ” Freikorps Danmark” i hvid bomuldstråd.
”Freikorps Danmark” ærmestriben blev ved opløsningen i april 1943, godkendt som traditionsærmestribe og måtte bæres sammen med den for det nye Regiment 24. Danmark, tilhørende enhedsstribe med teksten ” Danmark ”. Tilladelsen til, at måtte bære 2 striber skulle indskrives i personens militærpapirer (Soldbogen).
Frikorpsstribe i RZM type og sølvtråds officersudgave.
Ved overgang til den 11. Pz. Gren. Div. fik Regiment 24. Danmark tildelt nye enhedsstriber.
Generelt vedr. ærmestriber
Den tyske hær har anvendt ærmestriber langt tilbage i tiden, og af det tredje rige, blev de anvendt med flere funktioner. De kunne blive tildelt som en udmærkelse på linje med en medalje, som f.eks. Kreta- eller Afrika-striben. De kunne fortælle noget om bærerens funktion, som f.eks. Feltpost- eller Feltgendarmeri-striben, eller de kunne fortælle om bærerens tilhørsforhold til en bestemt enhed, som f.eks. Afrikakorpset eller Grossdeutschland.
Indenfor SS og specielt Waffen-SS fik ærmestriberne deres største udbredelse. Her fik næste alle udleveret ærmestriber, der fortalte om den enkeltes tilhørsforhold til en enhed, for det meste et regiment eller en division. Det var først sidst på krigen, at man så en afmatning i brugen af ærmestriber.
Da Frikorps Danmark blev oprettet, blev der stort set kun anvendt en type ærmestriber indenfor Waffen-SS, det var RZM* typen. Denne tidlige type er kendetegnet med ”sølv” (aluminium) kantning og maskinbroderet tekst i grå / hvid bomuld for mandskab. For officerer var teksten håndbroderet i ”sølv” (aluminium) formoder man dog mangles entydig dokumentation for det. Teksten på striben blev et dansk/tysk kompromis ”Freikorps Danmark”. Den mest almindelige Frikorps Danmark ærmestribe er mandskabs-udgaven af RZM typen, den eksistere også som håndbroderet officers-udgave.
For at spare Reichmark blev håndbroderiet ændret til, at teksten blev vævet direkte ind i båndet. Denne type kaldes fladtrådsvævet eller fladtvævet RZM. Der findes FD striber af denne type for officerer med ”sølv-” eller cellolid-tråds kantning. Et særkende for denne type er, at der på bagsiden er syet beskyttelses-stof over teksten.
Der findes en speciel FD stribe, denne stribe afviger meget fra andre typer af den simple grund, at den er fremstillet i Danmark, og derfor udenfor RZM kontrollen. Striben ligner mere et marine-huebånd, men kan også sammenlignes med Schalburg ærmestriberne, som også er fremstillet her i landet. Teksten på denne stribe er gotisk og den findes kun for mandskab.
De mest udbredte ærmestribetyper fra krigsårene er BeVo og BeVo-like typerne. BeVo er kort for Bandfabrik Ewald Vorsteher. BeVo striberne er kendetegnet ved, at der i en af enderne er indvævet teksten: BeVo Wuppertal. En anden tydelig forskel på en BeVo og en BeVo-like stribe er, at kantningen på en BeVo stribe er vævet på tværs af længderetningen, på BeVo-like striberne er kantningen vævet på langs af længderetningen som på RZM-typerne. Der er ikke fremstillet FD eller Regiment Danmark striber af disse typer.
Krigen igennem blev der udviklet nye og billigere ærmestriber. Den sidste type ærmestribe der kom var BeVo-like type II. Denne type kendes kun som ”Danmark”, ”Norge” og ”Hitlerjugend” (den sidste blev anvendt af 12. SS Panzer Division Hitlerjugend – ikke HJ spejderdrengene). Regiment 24 Danmark fik udleveret ”Danmark” striben. Det skal lige nævnes, at flere af de frivillige i Regiment 24 Danmark gik med en Frikorps Danmark ærmestribe, de havde blot klippet ”Freikorps” væk. Dette skyldtes ikke genbrugstanken alene, men nok mere at Frikorps Danmark striben havde mere ”glimmer” i form af ”sølv” kantningen, som var sparet væk på Danmark-striben.
*): RZM er kort for Reichszeugmeisterei. RZM var et godkendelses- og kontrolorgan for alt uniformsudstyr, som: knapper, skulderstropper, bæltespænder og selvfølgelig ærmestriber, der blev produceret for staten i det tredje rige. Kontrollen af ærmestriberne bestod bl.a. i at der på striberne blev på klæbet etiketter med produktionsdata, så man altid kunne finde tilbage til den ansvarlige producent. Det gjaldt både for vævningen af det vævede bånd og for broderingen af den broderede teksten. Så hvis det ikke var den samme producent, der lavede broderiet og vævningen, så fik striben 2 etiketter, som det er tilfældet med Frikorps Danmark striben. Tekst venligst udarbejdet af P. Christensen.
P. E. Andersen, Snekkersten havde gemt sine ærmestriber helt tilbage til sin tid ved den danske marine. Engang i 60èrne fandt hans moder dem og syede en pude af hans marinejakke hvorpå hun syede de forskellige ærmestriber hendes søn havde båret.
