Kryssing blev født den 7. juli 1891 i Kolding som søn af kaptajn Niels Kryssing og Christine Kjær. Faderen havde som 18-årig deltaget i krigen 1864.
I 1921 blev C. P. Kryssing gift med Karen Marie Effersøe, og de fik sønnerne
Jens og Niels.
C. P. Kryssing var den første artilleriofficer, der efter Genforeningen i 1920
kom til Sønderjylland. Fra 1935 til 1937 var han tilknyttet Haderslev Kaserne,
og derefter blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for artilleriregimentet
i Holbæk, hvor han oplevede den tyske besættelse. Den 9. april var en
skuffelsens dag for Christian Peter Kryssing.
Han blev oberstløjtnant, artilleriofficer ved 5. Artilleriregiment i Holbæk og
havde 30 års erfaring i den danske hær.Frikorps Danmark`s første chef (29. juni
1941 - 23. februar 1942).
Mellem den konservative og kongetro C. P. Kryssing og Frikorpsets nazistiske officerer opstod der i november 1941 stridigheder. Kryssing ønskede, at Frikorps Danmark skulle være et upolitisk regiment, mens det danske nazistparti pressede på for at gøre korpset mere nazistisk. Kryssing var konservativ, men ikke nazist, hvilket var stærkt medvirkende til at han blev afsat som chef for Frikorps Danmark.
Den 8. februar 1942 besluttede Heinrich Himmler at Kryssing skulle afsættes som chef for Frikorps Danmark og skulle afløses af Christian Frederik von Schalburg (tjenestegørende ved Division Wiking), som var overbevist nazist.
Først den 23. februar 1942 blev Kryssing beordret til Berlin, hvor han fik "fyresedlen". Knud Børge Martinsen overtog midlertidigt kommandoen (23. februar 1942 - 1. marts 1942) ind til Christian Frederik von Schalburg kunne frigøres fra Division Wiking's divisionsstab.Trods Kryssings "fyreseddel" fra Frikorps Danmark, fortsatte han i Waffen-SS.
Han får tilbudt en stilling som stabsofficer ved artilleriet ved 3. SS Division Totenkopf. Kryssing accepeterer, og efter en kort tid som stabsofficer ved artilleriet ved 3. SS Division Totenkopf, overflyttes Kryssing i august 1942 til en lignende stilling ved 5. SS Divison Wiking (som på dette tidspunkt befinder sig i Kaukasus), før han i 1943 overføres til korpsartilleriet ved 3. SS Germanske Panzerdivision.
Kryssing udnævnes i januar 1943 til SS-Standartenführer (oberst) og i april 1943 til SS-Oberführer (brigadegeneral).
I august 1944 udnævnes Kryssing til SS-Brigadeführer (generalmajor).
I 1944 søgte Kryssing om afsked fra Waffen-SS p.g.a. personlige problemer, da hans 2 sønner var faldet på Østfronten (den ene ved Division Wiking, den anden ved Division Nordland), og hans kone, under frivillig tjeneste som sygeplejerske ved 3. SS Germanske Panzerdivision's hospital i Tallin (Estland), blev såret under et luftangreb. [Karen Kryssing blev invalid for resten af livet.]
Kryssing blev overtalt til at trække sin afsøgning tilbage og Kryssing fortsatte i Waffen-SS til krigens slutning, bl.a. som artilleriinstruktør på en Waffen-SS artilleriskole.
Kryssing sluttede rent faktisk, som den udlænding i Waffen-SS, med den højeste rang.
Årsagen hertil var, at Heinrich Himmler ønskede at vise omverden, at også udlændingen kunne gøre karriere i Waffen-SS.
At Kryssing samtidigt var en af Waffen-SS bedste artilleriofficerer, har nok ikke "skadet" hans karriere Kryssing havde kommandoen over kampgruppe "Küste" på Narva fronten (divisionsstørrelse), hvor han med stor succes ledede artillerislagene mod de fremrykkende russiske styrker.
I maj 1945 overgav Kryssing sig til englænderne og i 1947 blev han udleveret til dansk retsforfølgelse.
Kryssing blev 27. oktober 1947 idømt 8 års fængsel, men blev løsladt efter 4 år. Efter løsladelsen flyttede han til sit sommerhus ved Tomaj Strand, hvor han fik støtte af det tyske mindretal i sognet. Han tilgav aldrig systemet og politikerne for, at have straffet ham med tilbagevirkende kraft for noget han mente han havde kongens accept for at gøre.
Kryssing døde i 1976 i en alder af 87 år. Ved hustruens begravelse i 1972 og også ved hans egen i 1976 blev der ikke afholdt nogen højtidelighed. De ønskede begge at blive brændt og begravet i Aabenraa uden en præsts medvirken.