1944

Her blev jeg fra 1. Februar 1944 Kaserneunderofficerens Stedfortræder og kunde nu komme hjem 2-3 Gange om Maaneden. I dette Aar tog Sabotage og anden Modstand fat imod Besættelsesmagten, som ved den engelske Løgnepropaganda var hadet af de fleste af mine Landsmænd.

Den 16. Juni fik jeg Befaling til sammen med en Kammerat at rejse til Lobozits ved Prag, at hente nogle Varer, bl.a. Radioapparater til Korpset. Vi skulde først melde os i København og fik Papirer, derefter rejste jeg en Tur hjem, da vi skulde rejse med "Berliner-ekspressen" Dagen efter.

Jeg fik nu ikke megen Søvn den Nat, da min Kone ud paa Natten fødte os en lille Datter; men som desværre ikke kunde leve ret længe, da hun havde en Svulst paa Ryggen.

Vi kom saa tilbage den 23. Juni (Sankt Hansaften), og jeg var jo ivrig efter at faa at vide hvordan det stod til hjemme og fik et Par Dages Orlov.

Den 30. Juni begyndte min Landsmænd en Folkestrejke mod Tyskerne, og mange Københavnere maatte forlade deres Hjem og drage ud paa Landet for at faa noget at spise.

I September maatte vi begrave vores lille Datter, som altsaa kun blev 3 Maaneder.

Den 19. September saa Tyskerne sig nødsaget til at afskedige det danske Politi, som efter deres Mening varetog deres Tjeneste overfor Sabotagehandlingerne daarligt.

Den 8. December blev jeg igen sendt ud paa en Rejse, denne gang til Wien sammen med to andre Kammerater efter en Samling Julehefter. Vi rejste fra Danmark den 9. December, over Fredericia, Hamborg, Berlin og Prag. Vi opholdt os 5 Dage i Wien, og da min lille Svigerske var der endnu, var vi jo sammen med hende, saa tit det lod sig gøre. Jeg saa denne gang Krigens Resultater paa de skønne tyske Byer. Mange af dem saa godt som var jævnet med Jorden af engelske Flyvemaskinebomber. Vi kom hjem igen den 20. December.

Den 22. December fik jeg saa Juleorlov til 3. Juledag, og var for første Gang sammen med min Kone og vores lille Datter en Juleaften.