1945

De sidste 4 Maaneder af Krigen blev en stor bølge af Sprængninger og Mord fra begge Sider (Terror mod Terror) ogsaa her i Danmark, og mange Landsmænd røg i tyske Koncentrationslejre i Tyskland. Den 20. April 1945 paa den tyske Førers Fødselsdag blev jeg udnævnt til Unterscharführer, som dog ikke varede saa længe idet Kapitulationen kom den 5. Maj.

Krigen i Europa var nu forbi, og mange Mennesker kunde nu begynde at trække Vejret normalt igen; men Skæbnen vilde det anderledes. Der rejste sig en Terrorbølge over hele Europa mod Nationalsocialismen og Folk, som direkte eller indirekte havde kæmpet mod Tysklands Fjender.

Min Kone blev sammen med flere Venner og Kammerater fængslet i Køge, paa Vejen dertil blev de overspyttet og oversnottet af Naboerne. I Køge ved Aflæsningen gentog det samme sig af Borgerne, og her sad min Kone i 9 Uger samt min Fader i 8 Dage.

Den 7. maj blev vi, som var Soldater her i Ringsted afvæbnet af en Horde og Tyvebande som kaldte sig Frihedskæmpere. Vi blev saa indespærret i Kasernens Kanonhus, hvor jeg har skrevet denne Bog. Den første Maaned havde vi disse "Frihedsbekæmpere" til at passe paa os, de stjal alt vores Tøj, Penge, Ure og min Cykle.

Efter dem kom den svenske Brigade, som ikke var bedre end de andre. Vi var 200 Internerede her, og det første de gjorde, var at de stillede en Ligkiste op ude paa Gangen. Vold og Terror imod os hørte til Dagens Orden. Flere blev ramt af Geværskud, al Gang forgik i Løb. I overværelse af Politiet blev flere trukket ud og gennempryglet af Civile Personer, som ikke havde noget herinde at gøre. Flere stod med oprakte Arme og med Næsen trykket ind i en Mur. Naar der var Aftrædning paa Naturens Vegne, foregik det i Løb med Hænderne på Ryggen til "Lokalet", som kunde rumme 15 Mand af Gangen, og på Kom-mandoen "Skid" var det bare om at skynde sig, inden næste kommando "Tør" kom, og hvis ikke man reagerede overfor det, blev Huset gennemhullet af Geværkugler. Maden var ogsaa meget sløj de første 3 Maaneder, og man kunde finde de utroligste Ting i den bl.a. Barberblade, Pølseskind, Træklodser, Fedtpapir.

Børster af Skurebørster og Sæberiset havde de engang købt Øllebrød paa, som ogsaa at vi selv opdagede, da en af vores Folk blev sat til at øse Øllebrødet op af Kogekedlen. Da mange af de unge Mennesker maatte arbejde strængt maatte de mange gange gaa sultne i Seng (ja, Seng er nu saadant et fint Ord, vi laa paa Gulvet paa en daarlig og hullede Madrads) En Mand maatte slikke en Kakkelovn ren, en anden tvang de til at spise Peber. Andre, som maatte paa "Huset" om Natten, maatte bære Sten fra den ene Ende af Fangegaarden til den anden som Straf.

Om Natten kunde vi næsten aldrig faa lov til at sove. Vagterne skød ustandeligt og flere gange gennem Vinduerne ind til os. Paa Stue 4 skød de hele Lampestedet ned.

Vi havde ogsaa en halv Snes Kvinder, som ogsaa var internerede paa en Stue, og de nød den samme Terror, ja endda værre. De maatte afføre sig alt Tøjet og bade under Geværbevæbnede "Fritidsbekæmperes" Opsyn, og de af dem, som var unge Kvinder, blev om Natten ført ud paa Gangen enkeltvis, hvor der stod en gammel Divan, og saa kan man jo selv tænke sig til Resten. Alt dette er der Vidner paa.

Den 10. maj Kl. 21,30 havde vi besøg af 3 Englændere, som med Maskinpistol tvang os til at aflevere vores Penge, Ure, Fyldepenne og Ringe. I de følgende Dage opdagede vi tillige, at de foruden at have plyndret os, ogsaa raserede private Hjem for Værdigenstande, og paa Kasernen stjal de Maskinpistoler, smaa Pistoler og Kompasser m.m., og Tyskerne havde nogle gamle Biler, som de tog Dæk, Slanger, hele Motorer og iøvrigt alt hvad der havde Værdi, samt en Privatvogn, som tilhørte en dansk Officer her paa Kaserne, som de var vidende om.

Glarmesteren, som maatte flygte fra Haslev for Fritidsbekæmpenes kugler, kom til at savne en Elektromotor, Værktøj, Møbler og en Damecykle.

Omkring 1. August fik vi det danske Millitær til at "passe paa" os, og nu gik det mere Retfærdigt til med alt - bortset fra at de vilde lære os Soldatertjeneste. Om Aftenen, naar det blev mørkt, vi fik Stroppeture og "fald ned og op" m.m. og alle de Civile fik ødelagt deres Tøj. Paa samme Tid begyndte Domstolene at dømme os for Landsforræderi, idet den nye danske Regering havde lavet en lov med tilbagevirkende kraft fra 9. april 1940, som lød paa, at alle dem som havde meld sig til det af Regeringen godkendte "Frikorps Danmark" og andre lignende Korps skulde have mindst 4 Aars Fængsel.

Midt i Juli blev min Kone løsladt fra Køge Arrest, og staks kom og besøgte mig. Det var jo glædeligt at se hinanden, selvom besøgstiden kun var 10 Min. Vi maatte jo faa Besøg en Gang om Maaneden og ligeledes modtage Brev.

Den 8. August fødte min Kone en dødfødt Dreng, som man sikkert kan regne er død under Opholdet i Køge. I Oktober fik vi Tilladelse til at skrive og modtage Breve og Besøg hver 14ende dag.

I November Maaned overtog Fængselsvæsenet Bevogtningen af "Forbryderne", og næsten samtidig fik vi rigtige Senge og 2 Vattæpper pr. Mand, Badning paa Sygehuset en Gang om Ugen, og lidt senere Tilladelse til Ekstraforplejning i begrænset Omfang.