1947

Den 7. Juni om Morgenen, da Porten gik op for mig og 3 andre Fanger, var en stor Dag som jeg sent vil glemme. Vi kørte straks til Helsingør hvor vi drak vores Morgenkaffe paa Missionshotellet. Den første Kaffe i 2 Aar. Derefter maatte vi løbe til banegaarden for at naa Toget til København, hvor vi skiltes og tog hver til sit. Jeg kom hjem med Toget, som kommer til Vallø Kl. 14,30 og blev modtaget med Kys og Klap af min lille Kone og vores Datter, der skiftevis lo og græd.

De første Dage gik med Selskab og Besøg af Venner og Bekendte samt Familie. En art "Hvedebrødsdage". Derefter kom den graa Hverdag med Slid og slæb baade Dag og Nat. Der var jo blevet en Del Gæld i den Tid jeg var væk. Den 28. Juli rejste jeg til Næstved Sygehus og blev opereret i venstre Øje, som var blevet beskadiget under Krigen, Det varede dog kun en halv snes Dage. Og ellers den første Sommer arbejdede jeg hos Gdr. Vejbæk, Vedskølle.

[slut]