Orlov

Den 5. September begyndte Hjemrejsen til en stor Orlov som hele Batalionen var bevilliget for deres Indsats paa Fronten. Vi ankom til København den 9. September, hvor vi blev modtaget af Familie og Partikammerater, hvorefter vi marcherede samlet ud til Kastellet, hvor Indkvarteringsforholdene blev ordnet. Det Kompagni, som jeg tilhørte, kom til at ligge på "Bossen" [Bådsmandstrædes Kaserne].

Jeg havde ventet at træffe min Kone iblandt dem som modtog os, derfor tog jeg om Aftenen ud til hendes Kusine i Valby for at spise, da vi ikke ejede Dansk Mønt. Og 10 minutter efter at jeg var taget afsted, ankom min Kone til "Bossen", men Fuglen var fløjet.

Dagen efter havde vi stor Parade paa Artillerikasernen på Amager, for højere tyske Officerer, og der traf jeg min Kone og lille Datter, som var født den 2. Maj 1942.

Den 11. om Aftenen rejste saa en glad Familie til H, hvor vi skulde tilbringe 4 Uger sammen. Tiden gik jo alt for hurtigt. Vi var jo til forskellige Sammenkomster, og havde Barnedaab og vores lille Datter fik Navnet Rita.

Den 8. Oktober var Orloven forbi, og mange unge Koner og ældre Mødre græd deres salte Taarer, da Korpset igen skulde drage ud til nye opgaver. Lige før at toget skulde køre, fik jeg Befaling til at melde mig til Ersats-kommandoen i Jernbanegade, som Vidne i en Sag og fik der en ekstra Orlov paa 10 Dage.

Den 10. Oktober tog jeg saa Afsked med min Kone paa Hovedbanegaarden, og saa gik Turen til Mitau, Posen, Minsk og Bobroisk, hvor jeg laa indtil vi blev indsat igen den 1. December 1942. Denne Gang gik Turen til Nevel-Willikiluki Fronten, hvor vi kom under kommando af 1ste SS-Brigade.

Vi skiftede Stilling flere Gange inden Jul, men den 27. December fik vi en fast Front og vores Gruppe, som bestod af en Fører og 6 Mand, fik en Stilling, som blev kaldt "Alkazar". Den 27. og 29. December (altsaa min Bryllupsdag) var vores Gruppe fuldstændig omringet af Russerne.

Den 31. December blev jeg udnævt til Rottenführer.