Den 23.12.1926 bliver familien igen ramt af en tragedie. Niels mister to af hans brødre, i en af Gørdings egns mest omtalte og frygteligste ulykke!! De to drenge på 14 og 16 år, var stukket af hjemme fra på grund af et opgør mellem den ældste søn og faderen, om at den ældste skulle finde en plads (læreplads). For forældrene kunne jo ikke have de store drenge, gående der hjemme, hvilket resulterede i, at de to drenge omkring den 1. december forlod hjemmet. De strejfet omkring, indtil de opdagede en gammel rævegrav ved Smedegård krat nær Bramminge hvor de slog sig ned. Her indrettede de sig en lille bolig i den gamle rævegrav. Den yngste havde været hjemme den 10. december for at bede om penge og forsøgte sælge sin cykel. Han blev jaget bort med vrede ord, og trodsig som altid, måtte han gå tomhændet tilbage til hulen, hvor den ældste ventede ham. Natten til den 23. december havde det regnet kraftigt og jorden var blevet blød, og da det derefter var begyndt at fryse, er jorden sprængt og styrtet ned over de to sovende drenge. Ved udgravning af ligene vurderede man, at den yngste intet havde mærket, han er roligt sovet ind, mens den ældste må havde haft nogle kvalfulde øjeblikke, inden han også døde. På ligets stilling kunne man se, hvordan han havde rejst sig op på albuen, og ansigtstrækkene var fortrukket som i smerte. I den lokale avis kunne man læse:

I Hjemmet har man ikke anet, hvor drengene ophold sig og vel heller ikke skøtter derom. Karl Larsen og hans hustru er sløve og trætte mennesker. Det evige slid for det daglige brød har sløvet hjernen, saa de næppe sanser eller bryder sig om, hvad der foregaar omkring dem. Kun den gamle farmor synes af være grebet af ulykken. Hun er 80 Aar gammel, men næsten den af familien, der har de bedste Aandsevner. Den gamle kone var dybt fortvivlet over sønnesønnernes tragiske død, som hun tog sig meget nær. I Eftermiddag foregik begravelsen af de omkomme drenge Under stor Højtidelighed paa Gørding Kirkegaard. De blev begravet til: ”Til Himlene rækker din Miskundhed Gud”.

Faderen dør den 16.7.1927 kun 50 år gammel, og efterlader sig hustru og fire ukonfirmeret børn.

Niels melder sig til Frikorps Danmark i starten af juli 1941 og rejser d. 9.8.1941 til Langenhorn kaserne i Hamburg for at indgå i Frikorpsets 3. kompagni.

Den 15.11.1941 bliver han sendt på uddannelse på SS-Pioneer-Ersatz-Bataillon skolen i Dresden.

Den 7.9.1942 Afrejser Frikorpset mod Danmark for at komme på orlov.. Og Niels rejser til sin hjemegn i god tro for at besøge sin bror i Gørding, men han kommer på andre tanker, for han bliver jaget væk af broren og får at vide, at han aldrig skal vise sig der i det kluns igen (militæruniform).

Da Frikorps Danmark bliver opløst d. 20.5.1943, overgår Niels til Regiment 24 Danmark.. Han er i april 1944 på en orlov i Danmark, og bliver væk tre dage over mødetiden og bliver derfor anholdt af Gestapo og overgivet til Ergänsungsamt i København for retsforfølgelse. Han blev dog fritaget for straf imod at igen indtræde i tjeneste. På rejsen til Gedser deserterede han igen og søger til sin familie i Gørding og Varde, (hvor ifølge ham selv iføre sig civilt tøj) og rejser til Aarhus, men her bliver han igen anholdt og senere overført til vestre fængsel og herfra til et statsfængsel ved Hamborg. Han kom senere til Neuengammelejren og derfra til Dakau, hvor han opholdt sig den 27.4.1945, da lejren blev indtaget af de Allierede. Han var i allieret krigsfangenskab, indtil han den 30.6.1946 blev overleveret til de danske myndigheder ved den dansk/tyske grænse og ført til dansk fængsel. Han blev idømt et års fængsel, hvoraf de 90 dage blev indregnet som afsonet i allieret fangenskab.

Niels blev 67år gammel og boede til sin død i 1987 i Arlöv i Sverige.