Faner er af stor social og psykologisk betydning for militærfolk og de signaler de giver til omverden. Den symboliserer troskab og fælles kampånd. Et symbol der bruges psykologisk til, at få soldaterne gjort til national stolte og medvirkende til en øget kampånd mod fjenden - den fare som vil fratage dem fanen. Dette gjorde sig også gældende for de danskere som deltog under 2. VK på tysk side. At måtte bære Dannebrog som kampstandard var tillige et signal om samfundets og en politisk accept og opbakning.
Aspekter vedrørende brug af fane hos de danske enheder Da forholdene, juli 1941, vedr. den selvstændige danske Bataljons tjenesteforhold i Waffen-SS ikke er endelig godkendt af SS-Führungshauptamt i Berlin, er der ikke sat gang i produktion af enhedens kendingsmærker hos RZM *, eller enhedens standart (militær betegnelse for fane). DNSAP sætter derfor straks gang i en pengeindsamling for, at kunne betale for faner og samtidig tog de lokale DNSAP kvindegrupper initiativ til, at producere Dannebrogsfaner som kunne tilgå det danske korps. NSUP menes, at have fabrikeret et Dannebrog påsyet ”Frikorps Danmark” i guldbogstaver, men endelig dokumentation mangler. Af mere officiel karakter er der tale om min. 3 faner, muligvis en til hvert kompagni. 1/ En Bataljonsfane ( hvid malteserkors på rød kvadratisk flagdug, ca.120x120 cm. Af udseende ofte forvekslet med et Dannebrogsflag ). 2/ En Dannebrogsfane (ca.130x95cm) kraftig dug og med tekst trykt på begge sider. 3/ En Dannebrogsfane (ca.130x95 cm) i tynd stof med tekst kun på den ene side. Fane (1) er givet den, som er produceret hos firma Weilbach i København og hvor firma Alf Berg donnerede et større sponsorbeløb til. Fanerne 2+3 bærer teksten ” Frikorps Danmark”, og sandsynligvis er teksten lavet i guldtryk ( kendes fra DNSAP og NSU faner ). De tyske faner blev almindeligvis båret med en fanestang med hagekors som fanespidsen, hvorimod de danske fanestænger ingen fanespidssymbol havde. Der må ikke forveksles med den såkaldte ”Blodfanen”, som er en dansk NSU fane fra Frederiksberg NSU afdeling, og som blev overgivet til en gruppe fra det 3. kompagni, hvor von Schalburg havde samlet de fleste af NSU `erne fra sin tid som NSU fører. Fanens tekst ”Gennem Kamp til Sejr”, relaterer til det symbolske i, at man er tro til blodet flyder og deraf kaldenavnet ”Blodfane”. Der må heller ikke forveksles med K.B.Martinsen`s ”Blodfane” som det menes, at han medbragte til fronten efter en orlov. Den stammer fra hans tid ved Det danske Spejderkorps. Rød dug med helhoved og frynser samt flammende dragegab, et symbol fra Valdemar Atterdags livvagter – knaberne fra Rinds herred, bl.a. kendt fra bogen ”Drotten”. Betegnelsen: ”Frikorpsfanen” er derfor ikke entydig, idet der har været tale om flere faner og man bør derfor forstå en sådan betegnelse, som symbolet på enhedens kendetegn. At en Frikorpsfane, som nævnt i flere bøger, skulle være blevet ført med helt til Berlin i 1945, findes ingen dokumentation for. Kaserneflag: På kaserner hvor Frikorps Danmark blev uddannet vejede den tyske Rigsfane samt Dannebrog. Dette ”kaserneflag” blev flyttet med fra Hamborg-Langenhorn til Treskau og i indsatstiden opbevaret ved Stabskompagniet. ------------------ Pressemeddelse fra DNSAP vedr. faner og hvervning til Frikorps Danmark. Dateret: København Ø. Dato: 15.07.1941 Danske Kvinder har taget Initiativet til en Indsamling med det Formaal at til vejebringe en smuk Estandart, der vil blive overrakt Frikorps ”DANMARK” inden Afrejsen og skal, markere Stabskvarterets Standplads i Felten. Ogsaa fra Privat side er der skænket Frikorpset forskellige Dannebrogsflag, som skal vaje over Uddannelseslejrene i Tyskland.
