­­Oprettelsen af et korps bestående af danske soldater, som skulle gøre mi-
litærtjeneste under et andet lands myndighed stred i 1940 mod de væren-
de militære forskrifter (men fænomenet kendes ofte brugt i ældre militær-
historie).  Danmark var blevet indtaget af tyske styrker, men de danske 
love gjaldt stadig og landet var styret af det danske folketings bestemmel-
ser, så der var ikke tale om tvang da man drøftede muligheden for oprettel-
sen af et frivilligt dansk korps til tysk tjeneste. Man havde, med visse pro-
blemer, haft et dansk frivillig korps indsat i den finske forsvarskamp, vinter-
krigen 1930/40, mod de russiske besættelsesstyrker. Krigsdeltagelse i u-
denlandsk tjeneste var derved ikke ukendt for den siddende regering.
Tysk militær lov forbød imidlertid ikke tyske statsborgere, at gøre tjeneste 
i den almindelige hær ( Wehrmacht), så eneste mulighed var organisationen
våben SS (Waffen SS) der i årene 1938-39 havde gennemgået en organi- sationsændring, så der kunne optages andre nationaliteter i militærtjene-
sten. Tidlig i 1940 var det klart, at der var et større antal unge mænd (hvoraf de fleste var tidlige-
re eller nuværende soldater i den danske hær (samme gjorde sig gældende i Norge og Finland), 
som ønske at fortsætte deres militærkarriere eller deltage i en patriotisk kamp på tysk side.

Da der samtidig blev presset politisk på fra det danske nationalsocialistiske arbejderparti (DNSAP,
som var blevet oprettet 1933) og der fra tysk side blev ytret ønske om dansk støtte blev mulig-
heden for dansk deltagelse i krigen vedtaget af den sidende regering.  Der lå forud for den endeli-
ge vedtagelse og godkendelse af korpset et større politisk slagsmål. Flere ønskede at støtte Tysk-
land (der jo alligevel så ud til at vinde krigen), mens andre havde betænkeligheder og som mini-
mum ønskede at forbeholde sig politiske undvige muligheder – alt efter hvordan fremtiden gik.
Den tyske rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Best var fortaler for en venlig løsning, og gik imod et
mulig tysk krav om militærudskrivning i Danmark.

Kort efter informerer den danske statsminister til offentligheden, at der med regeringens godken-
delse er blevet oprettet et militærkorps ved navnet ” Frikorps Danmark”, som skulle indsættes si-
de om side med tyske styrker på østfronten under dannebrog som kampstandard.

Det danske militær frigiver og opfordre danske militærfolk til at melde sig til enheden samt stiller i
nogen grad udstyr til rådighed. Dog går enkelte danske officerer mod opstillingen, idet de finder militærtjeneste i udenlandsk tjeneste for upassende. 

Den videre historie kan du læse på de efterfølgende sider, samt i længere udgave i de bøger jeg
nævner på min bogliste.


Foto ovenfor viser den goetiske og  RZM lavet ærmestribe som korpset bar på højre underarm.