Demjansk Rusland 7.5.1942 til 9.8.1942.
Den fuld motoriserede bataljon Frikorps Danmark, blev sendt i indsats i sumpområdet Demjansk ca. 100 km syd for St.Petersborg. Større tyske tropper, her i blandt SS Totenkopf, var indesluttet i en såkaldt kedel. Der var kun en smal passage vest over hvor man fra tid til anden kunne få forsyninger ind og sårede ud. Det var denne åbning Frikorpset fik til opgave at være med til at sikre samt udbygge. Det lykkes og kort efter kunne motorkøretøjerne fra frikorpset støde til. Dog kan man overveje hvorfor generalerne valgte, at indsætte en motoriseret enhed i et sumpområde. Af flere omgange blev danskerne indsat i frontangreb, specielt i de gentagne kampe om Boldobozicy fik danskerne sin ilddåb. Den store del af tiden gik dog med indretning af stillinger, undersøgelse af fjendens position og patuljering.
Klik på foto og se foto i fuld størrelse.
Der var stadig en eurofoserende kamplyst hos danskerne og man tog de nye forhold med ro og fortsatte den afslappede danske holdning.
Der blev taget en del russiske fanger og andre russerer blev overløbere og mente de var bedre sikret hos tyskerne end hos russerne. Disse kaldtes HIVI´er og blev brugt som arbejdskraft ved opbygning af veje og bunkers.
Mange af de frivillige blev indkvarteret hos lokalbefolkningen. Flere danske frivillige beretter om et direkte venskabelig og gensidig godt forhold til disse russere.
Mest berygtet blev Rollbahn/rullebanen som var eneste funktionelle måde at bygge veje på. Træstammer på langs og med et lag oven på på tværs. En belægning som nærmest flød på sumpen. Men en ganske farlig og usikker vejbelægning.
Hele området var en stor sump, hvilket gav problemer ikke kun for det at manøvre rundt men også var årsag til svampeinfektion (altid vådt tøj) og sygdom som "sumpfeber", malaria og dysenteri.
Rekonocering / Späehtrup foregik ligeledes under vanskelige forhold med sump og myg.
Selvom man havde køretøjer til rådighed, var det ikke muligt at bruge dem i det sumpede område og man måtte bære de sårede på bårer de mange kilometer tilbage til forbindingspladsen i bl.a. Loznitzy.
Døden var uundgåelig. Noget man vendte sig til fortæller de frivilige - men stanken glemmer de aldrig.
En af de mest legendariske dødsfald var da Frikorpsets kommandør C. F. von Schalburg falder den 2.6.1942.
Den danske kirkegård ved Boldobowichy, hvor Schalburg og ca. 40 andre danskere blev begravet.