Treskau uddannelseslejr i Polen.
Treskau kasernen ligger 20 km nord for byen Posen i den vestlige del af Polen. Tilbage fra 1800 tallet hed byen Owinsk og var indtil 1919 en del af Tyskland. 1919-39 var Polen selvstændig.. Fra 1939 infdrettes troppeøvelsesplads "Warthe Lager" langs Warthe floden og skifter navn til Treskau (opkaldt efter den lokale stor godsejer). Fra ca. år 1250 var der her et kloster, blev senere ombygget til forsorgsanstalt. Militæret beholdte sin position i området og de tyske tropper overtog de militære anlæg (der var anlagt af Tyskland op til 1. VK) igen i 1939. Klostret rømmes og indrettes til mandskabsstuer og administration. Fra den 16.9.1941 bliver lejren uddannelseskasserne for den selvstændig danske hestetrukne bataljon "Frikorps Danmark". Fra 1.10.42 omdannes lejren til SS underførerskole, en del heraf flytter 15.10.1943 til Radolfzell. Forår 1944 overføres eleverne fra den udbombede SS Junkerschule Braunschweig til Treskau lejren. Og virker som under- og officersskole til 23.1.1945 hvor russerne indtager området. Mere info findes i bogen "Die letzten Junker aus Treskau" af Rudolf Kuntzsch.
Klik på foto og se foto i fuld størrelse.
Lejrens dagligdag her skildret i foto. Frikorpset med Per Sørensen (senere kp. chef og Bataljonschef i Rgt. 24./Danmark) foran sine landsmænd.
Foto fra bataljonsskrivestuen, hvor først 2 tyskere varetog opgaven (tilkommanderet fra Der Führer), men senere kom der også dansk bemanding. Her foregik den daglige administration, dokumentudfyldelse, renskrift af befalinger og krigsdagbog.
Warthe floden løber igennem øvelsesområdet og blev flittigt brugt til øvelser.
Treskau kasserne i vinter 1941/42. Denne vinter sker der en katastrofe, idet de indlagrede kartofler og kål fryser og man må nøjes med sultekost resten af vinteren.
I klosterets store sale under bygningen var der indrettet spisesal, denne blev flot pyntet op til julearrangement 1942.
Militærøvelse var dog hvad det hele drejede sig om, og de unge danske mænd fik snart lært den militære diciplin og udholdenhed. I pauserne var der dog altid plads til lidt dansk kammeratskabshygge, mens officererne (bl.a. Ejgil Poulsen) planlægger de næste fremrykninger.
En SMG gruppe stiller op, gør klar og piller så ned igen og flytter 10 meter for igen at stille geværet op - og sådant går den dag.
Sanitetstjenesten var og blev for mange en alvorlig sag. Efter datidensforhold var man særdeles godt uddannet og udrustet, hvilket skulle komme til at rede mange danskeres liv.
Skillehus ved lejrenshoved indgang. En loppetjans, bare ikke om vinteen når det frøs 30 c.
Selvom der ikke var meget fritid, var der dog tid til stuehygge og der var altid stor glæde når der var nyt hjemmefra. Her er der lige ankommet nye aviser fra forlaget Fædrelandet.
Endelig den 7.5.1942 tidlig morgen kan der pakkes og laste ombord i godstog for endelig at komme til fronten. Toget ruller over Rogassen til Lithauen og videre til flyvepladsen DNO. Her omlastes mandskabet til Junkerflyvemaskiner og transporteres til Demjansk for at blive indsat i frontlinjen.
