Hvervegrundlag
Forud for selve hvervningen, som i 1940 var forbudt i Danmark, lå en politisk forhandling. Resultatet blev, at den danske regering med Krigsminister S. Brorson vedtog de nødvendig ændringer i lovgivningen og tillod hvervning i Danmark til udlandskkrigstjeneste. Man gik enddog så vidt, at man (alt efter hvad man ligger i ordene) opfordrede de danske officerer og underofficere i hæren til at melde sig.
Her et udpluk af de skrivelser som fremkom fra Krighsministeriet. Skrivelse af 9.7.1941 fra Krigsminister S. Brorson om tilladelse til det at melde sig.
Skrivelse af 8.7.1941 fra Krigsministeriet. KM skrivelse nr.A2764/4059.
Skrivelse til kaptajn (ved fodfolket) i den danske hær Thor Jørgensen. Han søgte kongens tilladelse til, at indgå i oprettelsen af Frikorps Danmark sammen med Kryssing.
Skrivelse af 2.6.1943 fra Krigsministeriet. KM skrivelse nr.A2152/3917.
Hvervematerialer
Den aktuelle hvervning af danske frivillige foregik primært ved "mund til mund" metoden og ved forskellige sociale arrangementer. Hertil i nogne grad trykte medier i form af hvervefoldere, "reklameskrivelser" samt de direkte indmeldelsesskemaer. Disse menes dog, kun at være blevet brugt i mindre grad idet de var bekostelig og tilmeldingen ofte foregik på mere simpel måde. Person skrev et brev, tilmeldte sig på møder og modtog så herefte et tilsagn om at være tilmeldt. Herefter blev der per post tilsendt indkaldelse til session og informationsmøder.
En del af hvervematerialet gik på en bedre og mere sikker fremtid for Danmark.
Her et eksempel på en hvervefolder med indmeldelsesskema.
Til hvervning blandt de tysk sindede i sønderjylland og tildels i Tyskland blev bl.a. brugt denne.
Hvervekontorer var indrettet rundt om i Danmark. Oftest var de de lokale DNSAP sysselledere som lagde lokaler og navn til. Her en liste fra 1942. Der kom løbende nye hvervesteder til og andre lukkede ned eller skiftede til andre Sysselledere.
