Oprettelsen af et korps bestående af danske
soldater, som skulle gøre
mi-
litærtjeneste under et andet lands myndighed stred i 1940 mod de væren-
de
militære forskrifter (men fænomenet kendes ofte brugt i ældre militær-
historie).
Danmark var blevet
indtaget af tyske
styrker, men de danske
love gjaldt stadig og landet var styret af det danske
folketings bestemmel-
ser, så der var ikke tale om tvang da man drøftede
muligheden for oprettel-
sen af et frivilligt dansk korps til tysk tjeneste. Man
havde, med visse pro-
blemer, haft et dansk frivillig korps indsat i den finske
forsvarskamp, vinter-
krigen 1930/40, mod de russiske besættelsesstyrker.
Krigsdeltagelse i u-
denlandsk tjeneste var derved ikke ukendt for den siddende
regering.
Tysk militær lov forbød imidlertid ikke tyske statsborgere, at gøre
tjeneste
i den almindelige hær ( Wehrmacht), så eneste mulighed var
organisationen
våben SS (Waffen SS) der i årene 1938-39 havde gennemgået en
organi- sationsændring, så der kunne optages andre nationaliteter i
militærtjene-
sten.
Tidlig i 1940 var det klart, at der var et større antal unge mænd
(hvoraf de
fleste var tidlige-
re eller nuværende soldater i den danske hær (samme gjorde
sig gældende i Norge og Finland),
som ønske at fortsætte deres militærkarriere
eller deltage i en patriotisk kamp på tysk side.
Da der samtidig blev presset politisk på fra det
danske
nationalsocialistiske arbejderparti (DNSAP,
som var blevet oprettet 1933) og
der fra tysk side blev ytret ønske om dansk støtte blev mulig-
heden for dansk
deltagelse i krigen vedtaget af den sidende regering.
Der lå forud for den endeli-
ge vedtagelse og
godkendelse af korpset et større politisk slagsmål. Flere ønskede at
støtte
Tysk-
land (der jo alligevel så ud til at vinde krigen), mens andre havde
betænkeligheder
og som mini-
mum ønskede at forbeholde sig politiske undvige muligheder – alt
efter hvordan fremtiden gik.
Den tyske rigsbefuldmægtigede
Dr.
Werner Best var fortaler for en venlig løsning, og gik imod et
mulig tysk krav
om militærudskrivning i Danmark.
Kort efter informerer den danske statsminister til
offentligheden, at der
med regeringens godken-
delse er blevet oprettet et militærkorps ved navnet ”
Frikorps Danmark”, som skulle indsættes si-
de om side med tyske styrker på
østfronten under dannebrog som kampstandard.
Det
danske militær frigiver og opfordre danske
militærfolk til at melde sig til enheden samt stiller i
nogen grad udstyr til
rådighed. Dog går enkelte danske officerer mod opstillingen, idet de
finder
militærtjeneste i udenlandsk tjeneste for upassende.
Den videre historie kan du
læse på de
efterfølgende sider, samt i længere udgave i de bøger jeg
nævner på min
bogliste.