Mødeaktiviteter i 1939

Den 17. Oktober kørte vi over Storstrømsbroen igen, dennegang til Nykøbing, hvor der var stort Møde og March gennem Byen. Om Aftenen da vi skulde hjem, forsøgte Kommunisterne at smadre Ruderne i Bilerne. I Maj 1939 var der Møde i Fakse, og det var meget varmt den Dag, alle de unge havde ingen Jakke uden paa den brune Skjorte. Det syntes Politiasistent Elverdam ikke rigtig om og vilde gerne have vores Autograf, men da Mødet skulde begynde, blev Købmand Jørgensen og han enige om, at Politiet skulde møde med en Fotograf Kl 21, naar Mødet var forbi. I mellemtiden alarmerede han Politimester Vagn Bro, som kom omgaaende. Da Mødet imidlertid blev forbi, kom Politiet med en fotograf fra Byen og Jørgensen meddelte fra Talerstolen, at de unge skulde komme op paa Scenen, hvor Politiet nu vilde have et Billede af os alle.
-“Jeg smider Skjorten”, sagde Ha??
-“Det gør vi ogsaa!”, udbrød alle vi andre.
Det blev et godt Billede. Jeg solgte cirka 50 Billeder i Tiden derefter.

Den 17. og 18. Juni 1939 var vi til Landsstævne i Kolding. Det største vi havde. Da vi marcherede igennem Byen kunde vi læse i Folks Ansigter, Er de virkelig saa mange? Det var to praftfulde Dage. 14 Dage efter var vi i Holbæk der havde jeg nær faaet Tæsk, saadan rigtigt for Alvor. Jeg var ene Mand trængt op mod en Butiksrude og havde ca. 150 Røde omkring mig, men fire af mine Kammerater kom til og fik mig befriet. Midt i Juli havde vi et stort Møde paa Lyngby Torv, hvor der nær var blevet rigtig K...

Den 25. August 1939 - den sidste Søndag før Krigen udbrød - havde vi et godt Møde i Nakskov. Vi havde lejet en Grisebil fra Roskilde med Pressenning over, og i den kørte vi til Sydhavsøerne, men maatte holde et Stykke uden for Byen, hvorefter vi Marcherede 22 Mand igennem det røde Nakskov til Mødepladsen.

Nu kommer jeg til at gaa lidt tilbage igen. 2. Pinsedag var danske Nationalsocialister inviteret til Svenskernes Landsstævne i Malmø, og jeg fik en Madpakke og drog saa af Sted. Det var en herlig dag og da Svenskerne havde sorte Støvler, Ridebenklæder, blaa Skjorte og "Seletøj", blev vi, som havde brune Skjorter, betragtet som Tyskere af den udenforstaaende Borger.

<-Tilbage til en tysklandsrejse | Videre til Esther ->