13. og sidste del
Untersturmfürhrer B… og Untersturmfürhrer H... blev indlagt på lazeret i Agram, den ene med gulsot og den anden med mavesygdom. I deres sted fik vi, som kompagnifører Untersturmfürhrer J… - kaldet ”Den onde bager”. Og som 1 Zugfører Untersturmfürhrer G… - begge tidligere danske garderofficerer. ”Den onde bager” var, navnet til trods, en flink og dygtig officer, - afholdt af mandskabet, men som de fleste soldater i felten glad for de våde varer.
”Vil du være min melder, Marius,” spurgte han, ”men jeg vil – fanden gale mig – ikke ha’, at du kalder mig for ”Den onde bager !”
Og jeg havde gode dage hos ”Den onde bager”, selv om han ofte blev noget sprælsk og krigerisk indstillet af den gode kroatiske rom. Det hændte ved slige lejligheder, at han kom på tanker om, at jeg fortjente at få et par på snuden, men forsøgene faldt aldrig heldigt ud, for jeg var den stærkeste.
”Det bliver mindst 10 år i Dachau min fine ven, du har lagt hånd på din overordnede.”
”Så må Untersturmfürhreren være forberedt på 25 år, for De begyndte. og det er mere strafbart.”
Men dagen derpå skålede vi for hinandens sundhed.
Det første virkelige sammenstød med partisanerne, havde vi kort efter ”Den onde bager” var blevet kompagnifører.
En aften sad vi, som så ofte før, åå de skumle belægningsstuer og sludrede, fordøjede aftensmaden og dampede på piberne, da der pludseligt blev slået alarm.
Roen og fordrageligheden var som med et trylleslag brudt. Eder og forbandelser fra mandskabet, som tumlede rundt i halvmørket i febrilsk søgen efter udrustnings og beklædningsgenstande, afbrudt af skingrende kommandoråb og tunge støvletramp på gangene, - var det første umiddelbare resultat af alarmeringen. Det næste fulgte hurtigt efter, - Bilerne rullede op foran barakken og få minutter efter var vi i susende fart på vej til jernbanestationen i Sisak. – En halv snes kreaturvogne og et lokomotiv holdt parat, et kort signal og vi dampede ud i natten med retning imod Agram.
Spørgsmålene summede rundt i vognen: - Hvad var meningen med postyret ? – Hvor skulle vi hen ? – Gisningerne var mangfoldige, men ingen vidste rigtig besked.
Langsomt og forsigtigt arbejdede toget sig frem i det fløjlsbløde mørke, skubbende den traditionelle række af tomme godsvogne foran lokomotivet. – Efterhånden som vi fjernede os fra Sisak løftede ”Den onde bager” det hemmelighedsfulde slør, som var trukket over den sidste times begivenheder og tilfredsstillede det af nysgerrighed sprængfyldte mandskab.
Orlogstoget fra Belgrad imod riget var afsporet og overfaldet på strækningen mellem Sisak og Agram. Togpersonalet………….. fortsættelse følger
M. Sørensen ønskede at holde personnavne hemmelige og skriver derfor kun ”B…”.