Kroatien

Fra Gravenwöhr rejste regimentet om efteråret 1943 til Kroatien, hvor det skulle hjælpe med partisanbekæmpelse. Man havde et godt forhold til Kroaterne, men serberne var partisaner, og ‘var ubehageligt selskab’. I Kroatien blev Regimentet opdelt i 3 bataljoner med 4 kompagnier i hvert. De havde endnu ikke fået kanoner, men 12. kompagni var det tunge kompagni - af navn.

Den uges orlov, han havde haft i Østrig var ikke ført i Soldbuch, så han fik i oktober-november 1943 14 dages orlov til Danmark, hvor han for første gang så sin datter, som Elly havde født i mellemtiden. ‘Soldbuch’ er en bog hvor alle soldatens forhold inklusive løn (sold) blev ført.

Oranienburg, Leningrad

Fra Kroatien - hvor klimaet var ganske behageligt, blev regimentet flyttet i december 1943. De kørte med jernbanen i kreaturvogne til Oranienburg, en position lige uden for Leningrad. Her var sne og vinterkulde. Man var på vagt i to timer, sov i fire timer. Nogle gange skulle de går frem, andre gange skulle man "stryge".

Man sov i huller, gravet i jorden. Ingen sovepose, kun kappe og et teltstykke. Vinteren var ikke så slem, som de dage, hvor man var gennemblødt af regn.

<-Tilbage | Videre >