1947 - Hjemme igen
Asger var krigsfange i halvandet år og tabte 75 pund (37,5 kg), før han kom til Danmark. Fra Fårhuslejren blev han overført til arresten i Terndrup. Han blev idømt halvandet års fængsel. Asger følte ikke, at han skulle nedværdige sig til at søge benådning, “for jeg havde jo ikke gjort noget kriminelt”. Han søgte alligevel benådning i 1947 og kom ud til Sankt Hans dette år.
Arrestforvalteren var en flink fyr. En gang spurgte han Asger:”Var du med i mange store slag?” Hertil svarede Asger:”Ja, men det var mest tilbageslag”.
Han sad i fængsel sammen med grev Schimmelman fra herregården Lindenborg. Schimmelman var ivrigt nazist og havde f.eks. Herman Göring oppe til jagt på sit område i Store Vildmose. Arrestforvalterens kone, syntes ikke, at greven skulle have almindelig fangekost, men lavede flæskesteg til greven.
Tilbage til det civile liv
Det var ikke nemt for folk med samme fortid som Asger at finde arbejde efter krigen - og slet ikke, hvis man havde været østfrontfrivillig. Asger kom imidlertid i arbejde hos Nellys bror, Herman Nielsen, der var murermester. Her arbejde han nogle år som murerarbejdsmand, men fik senere svendebrev som murer.
Han fik mod på at begynde som selvstændig, og har bygget mange huse. Han var hårdtarbejdende og sammevittighedfuld og kunne være stolt af sine huse. Ved siden af dette arbejde han som spillemand, Nelly syede tøj for folk. De købte en byggegrund og Asger byggede sit eget hus.
Han var medlem af “Slyngelorkestret”, der bestod af 30-40 gamle musikere. Man øvede en gang månedligt. Slyngelorkestret optrådte i Wien, Østrig for de wienerbørn, som man tog sig af i Danmark under første verdenskrig. De gamle piger kunne stadigvæk tale dansk. Det overskud koncerterne gav blev skænket til en dansk pige, der studerede musik i Wien. Orkestret var to gange i Israel. Man rejste ud med hustruer i chartrede fly. I Israel fik Asger et godt forhold til en jødisk penneven. (Nej, han kendte tog ikke til Asgers fortid i SS.) Forbindelsen til Israel er imidlertid gået i stå.
Asger døde 31. januar 2009
Jeg besøgte ham jævnligt og samlede disse oplysninger, der er et beskedent bidrag til danmarkshistorien. Hvad andre end kan mene, så var Asger et hjertensgodt menneske. Jeg fandt ud af, at han var en stor dyreven, at han havde en stærk pligtfølelse over for såvel Nelly og hans børn. Han forsøgte aldrig at skjule sin fortid, og på et tidspunkt var hans historie da også genstand for en forsideartikel i den lokale avis. Vi er alle fanger af den tid, vi er født i. Asgers ungdom var i et fattigt Danmark med hårdt arbejdende og uden udsigt til en bedre fremtid. Set fra Himmerland så det ud som om, at Tyskland havde fundet løsningen, at tingene bare virkede.
Efter at han havde meldt sig ville hans broder også melde sig, men på dette tidspunkt var Asger blevet lidt klogere og hans advarede og forhindrede således broderen i at tage afsted.