November 1945

Senere blev han sammen med andre fanger under bevogtning af polske soldater i den engelske hær kørt nordpå gennem Luxembourg og Belgien til Holland.

I Luxembourg blev de lokale SS-frivillige sat af og med det samme med stave gennempryglet på banegården.

I Belgien blev så belgierne sat af. Også de blev modtaget af deres landsmænd, der straks gik i gang med at gennemtæve dem.

I Holland kom de ind i nogle store fabrikshaller af Philips. Her morede man sig ved at accelere og bremse lastbilerne, så de rutchede frem og tilbage på ladet. Der var også morskab med at spænde ben for blinde fanger, så de faldt omkuld.

Toiletbesøg skulle foregå samtidigt og inden for to minutter. Det medførte naturligvis, at man fik meget alvorlige problemer med tarmfunktionen.

De blev vækket en af de første nætter, hvor de foran en geværmunding fik fjernet alle ringe, armbåndsure o.s.v.

Selv om de ikke havde ure, var enhver form for udgang forbudt efter klokken 18. Gik de ud alligevel blev de beskudt. Ville de gå hen og slukke deres tørst ved vandhanerne, kunne der være sat strøm på.

Fra Philipsfabrikken belv de flyttet til et kloster. På klosteret deltog Asger i et orkester (vi ser, at det er ingen skade til at kunne spille et instrument), men det fik en brat ende på følgende vis. Der var rygeforbud, men tobakshungeren var stor, og enhver chance for at ryge blev udnyttet. Således havde man fået fat i et cigaretskod, og fået ild i det. Det krævede opfindsomhed, f.eks. ved gnisterne fra en ledning i en elektrisk stikkontakt. Uheldigvis kom Wachmeisteren og greb Asger få fersk gerning. “Du kunne da godt have ladet mig ryge den færdig!”, sagde Asger, da han blev ført bort.

For denne forseelse blev han idømt tre dage i “buret”. Der var en række bure med tremmer som i en zoologisk have. Over buret var der tag, men ellers var der helt åbent. Det var efterår, og han fik madras og tæppe ind i buret.