1943

I sommeren 1942 kom ‘der totale Krieg’, og man havde ikke råd til den luxus, det var at have et SS-Musikzug. Orkestret blev opløst, og medlemmerne sendt til fronten. Forinden afrejsen fik Asger en uges orlov til Østrig. Det næste halvandet år efter orloven kom Asger til fronten og var under konstant beskydning hver eneste dag derefter.

Han kom således til Brobusk (130 km SØ for Minsk i Hviderusland), hvor resterne af Frikorps Danmark var kommet til efter kampene ved Ilmen-søen. Omkring halvdelen af Frikorpset var faldet i disse kampe, og de var for få til i sig selv at danne en enhed. Derfor oprettedes Regiment Danmark med dels de danske frivillige, men også nordmænd, hollændere, folketyske fra Rumænien og flere andre. I Rusland kom lusene også. Nogle reagerede voldsommere på lus end andre. Asger kunne leve med lusene, men fandt det irriterene, når de kravlede rundt i hårene f.eks. i armhulerne. Til en start havde han kogt alt sit tøj - med katastrofal krympning af alt uldtøj til følge. Det hjalp, men kun et par dage. Når man rejste fra fronten til Tyskland, var der altid en aflusningsstation, før man nåede til Tyskland.

De var ikke længe i Brobusk og blev så forflyttet til Gravenwöhr i Østrig, hvor det nye Regiment Danmark blev formeret. De danske Frikorps-frivillige var meget utilfredse med denne udvikling. Det var ikke, hvad de havde meldt sig til. Det var heller ikke, hvad de var blevet lovet. Det resulterede i det triste møde med den danske repræsentant Mohr.

Asger havde påberåbt sig platfodethed for ikke at komme til ordinær infanteritjeneste, og han blev så udtaget til 12. kompagni - det tunge kompagni. Regiment Danmark bestod af i alt 13 kompagnier. I Gravenwöhr modtag han så sammen med de andre den militære uddannelse han ikke havde fået i Senneheim. Særdeles grundigt endda!

Han har altid haft et godt og skarpt syn og var en dygtig geværskytte.