9. del - Gode dage

Og dagene svandt, som perler på rad – sollyse gyldne og varme. – Hver morgen steg solen brandgul over horisontens rand og hver aften sank den rødgylden ned bag partisanbjergene. Majsmarkerne blev gule, vindruerne rødmede og æbletræernes frugter fik rosenkinder

Partisanerne var der ingen som skænkede en tanke mere, - når vagttjenesten var forbi, levede lanserne et herreliv. De sov i teltene om natten og dasede i skyggerne om dagen og påklædningen var kun det mest nødtørftige. Ud over den dagligt tildelte ration, købte soldaterne fødevarer af bønderne, for deres sold. Det var mest høns og ænder, men det hændte også, at der stod kalkun på spisesedlen.

Gruppevis blev der gjort indkøb og gruppevis blev der stegt og braset. Det var interessant, når fjerkræ og grøntsager blev gjort i stand. Det var spændende øjeblikke, når bålet blussede og suppen boblede i gryden eller anden spruttede på spiddet, medens en særlig kyndig mand drejede det rundt. Og det var en højtidelig stund, når hver mand mødte frem med sig kogekar, og gruppeføreren delte portionerne ud, men højdepunktet blev først nået, når vi sad lejret omkring bålet og smaskede og gensidigt fortalte hverandre, hvor herligt det smagte. Det hændte jo at høns, som ikke var købt på reglementeret vis, fandt vej til suppegryden, men de smagte ikke ringere af den grund. Det forekom dog sjældent, for det var strengt forbudt at organisere og straffen var hård, - men det skete.

Efter lang tids eksperimenteren, havde jeg fundet frem til en ret, som fandt nåde for B…s gane: - Man tager lige dele porrer, agurker, tomater, selleri, gulerødder og majskolber – tilsat mindre dele peberrod og grøn paprika, - det hele skæres i små terninger og blandes op med kartoffelmos. – Kød og fedt kommes i efter behag. Det hele koges en passende tid og serveres varmt – vin og snaps bør ikke savnes. ”Jeg mener ellers, at jeg kender de fleste gangbare retter her på jorden, ” sagde B…, synligt imponeret, - ”men sådan en gang Eintopf har jeg sku aldrig set, - kuløren er tiltalende, men det er mig umuligt at sige, hvad det smager af!”

Vort forhold til befolkningen var hjerteligt og løjtnant B… og mig kom ofte på besøg i de forskellige hjem, - mest for at sætte smag på bondens vin og Slivovits (brændevin brygget på blommer). Efterhånden som vi lærte landsbyens beboere at kende, kom vi fortrinsvis der, hvor der, hvor vinlageret var størst og hvor den bedste slivovits blev brygget. Trods sprogvanskelighederne, var det mærkværdigt så godt vi forstod hverandre, - når blot den første flaske vin var sat til livs så gled samtalen let og utvungen – og ved den anden flaske talte vi kroatisk som indfødte, medens vore værter konverserede os på tysk?

Det var småt bevendt med piger i Rastovichza og alle de gifte koner var ærbare og uangribelige. – Der var dog en enke i vores afsnit, som omgikkes det 6. bud noget letsindigt. Hun var hverken ung eller køn og heller ikke særlig renlig, men havde ikke desto mindre en del søgning – soldater er nøjsomme.

Hun har et djævelsk temperament, var der en af hendes mange elskere, som betrode mig og samtidig fik jeg en detaljeret skildring af hendes mange andre godt skjulte fordele.