Med tog til Posen

Det var saaledes med lidt vemodige Tanker at vi ved 9-tiden om Morgenen i den lange række Vogne kørte fra Treskou mod Posen. Vi vidste jo ikke, om vi saa det mere, eller om vi overhovedet saa alle de Steder i det civiliserede Europa, som vi hidtil havde lært at holde af, og det vidste sig jo senere at mange brave unge Mænd maatte ende Livet i en ensom Grav med et hvidt Birkekors i Ruslands endeløse Sumpe og Stepper. Men vi glemte snart det vemodige for alt det nye spændende, der ventede os, og da vi kørte ind i Posen med vores flotte imponerende række Vogne, var det med Sang og godt Humør. Det var en Flok uforglemmelige unge modige Mænd, der ikke var bange for at ofre det største de ejede, nemlig livet, for den Sag de troede paa, og som var dem hellig.

Paa banegaarden fik hver Deling (ca. 40 Mand) en Jernbanevogn. Det var en Godsvogn, som var indrettet med Bænke og Kakkelovn. Den sidste havde vi dog ikke brug for paa denne Aarstid. Vi fik alle vore Sager losset ind og blev forsynede med en god Rejseforplejning, og Oberhuber blev vores Vognfører. Vi var nu klar til afgang, og det var meget festligt. Der var mange tyske Kvinder for at sige Farvel til deres Mænd og deres danske Kærester. Jeg var dog ikke saa heldig at have fundet en saadan, saa jeg slap for den smertelige Afsked.

Kl. ca. 10 om Formiddagen satte Toget sig i bevægelse i nordøstlig Retning. Det var ud i det blaa. Ingen vidste hvorhen, og det lange Tog med sin Last af 1000 unge Mænd rullede nu gennem Polens vidtstrakte Skove og Sletter, forbi de store polske Godser, der saa ud som uindtagelige Borge i de ensomme Ødemarker og smaa forfaldne og gamle Huse, som de fattige polske Arbejdere boede i. I Toget var der stemning. Vi var alle mætte af den gode mad, og en enkelt snaps var der ogsaa, og der blev diskuteret, hvor vi kom hen, og hvad vi skulle opleve. Spændingens og forventningens Tegn stod at læse i alle de unge Ansigter. Det var herligt. Der blev sunget og spillet. Verner Villy Nielsen fra min gruppe spillede ganske vidunderligt paa Mundharmonika, dybe melankolske Sange om Barndomshjemmet og dem vi holdt af derhjemme og Soldatersange med Liv og Kamphumør i, og Oberhuber lagde for med sit hjemlands kønne og inderlige Tyrolersange, og saadan gik det saa længe vi kunne se om Aftenen.

Natten kom, og vi rullede stadig videre mod vort ukendte Maal. Mange faldt i søvn paa Bænkene og Gulvet, trætte af den første Dags mange Anstrengelser. Andre stod endnu og talte dæmpet sammen og saa ud i Natten. Drømte sandsynligvis om nogle Kære derhjemme i vort fjerne Hjemland. Der lød stadig dæmpet Musik og Nynnen, men Tankerne var ikke mere i Polen, de var langt borte hos en lille ensom Kone eller Mor og Far derhjemme i det kære gamle Danmark. Som disse mænd var taget ud at kæmpe for. Hen paa Natten var der Ro, kun Togets Rullen i det Uendelige paa Skinnerne hørtes. Alle sov og hvilede sig for at samle Kræfter til en ny spændende og oplevelsesrig Dag. Mine sidste Tanker gjaldt mit kære lyse Barndomshjem i T og mine kære Forældre og Brødre, som man rigtig lærte at holde af der ude i det Fremmede, samt mange skønne og søde Barndomsminder, og saa var jeg ogsa væk i Søvnens søde Vand.

Da vi den næste Morgen tidligt vaagnede skrumlede Toget stadig videre ud i det Uendelige. Vi var nu i Østpreussen. Her var det interessant at se forskellen paa Polen, som vi kom fra, og tysk Østpreussen, som vi nu kørte i. Overalt var der rige og velholdte Gaarde og Huse og Jorden smukt holdt i Orden. Det var dejligt at se den europæisiske Kultur række helt her ud i denne tyske Pionerpost mod Øst.

Om formiddagen ved 10-Tiden kom vi til en stor Flyveplads, med en mægtig stor og flot Kaserne. Vi var nu i nærheden af den lille By, der hedder Heiligenbeil, som ligger et halvt hundrede kilometer fra Østpreussens hovedstad, Kønigsberg. Her blev vi lastet ud af Toget, som var kørt helt ind midt i Kasernen og fik anvist en Bygning, som vi skulle bo i. Det viste sig at være en meget moderne Kaserne tilhørende Luftvaabenet, med Biograf og Kantine og meget andet, og som viste sig at tilfredsstille alle de krav det moderne Menneske stiller til Stil, Hygiejne og Komfort.