Losnitzy-Observationer

Medens vi laa i Losnizy, havde vi en mærkelig oplevelse med nogle russiske Fanger. Vi havde en dag nogle af disse fanger til at lave en Bunker til vor Delingsfører, den forhadte tyske Untersturmführer Dambæk. Da de var færdige med at grave Bunkeren, fik de udleveret Mad. Brød, Fedt og Konserves og et par Cigaretter hver, derefter lavede de et Baal og satte en Gryde over som de fyldte med Kød fra en selvdød Kalv. Den havde ligget et Stykke borte, og var saa raadden, at den stank langt bort og var fyldt med Larver og Insekter. Da denne Lækkerbisken var kogt, satte de sig i Rundkreds om Gryden og spiste med god Appetit, alt imedens de snakkede og lo og saa ud til at have det meget hyggeligt. Da Maaltidet var forbi, pillede de tobakken ud af Cigaretterne og rullede den ind i Avispapir, og saa røg de. Vi fik paa denne made et meget sigende Indtryk af det nye Ruslands højt opreklamerede Civilisation. Bunkeren de lavede blev elendig, og det regnede stadig ind til vor forhadte Delingsfører, og vi morede os.

Medens vi laa i Losnizy, havde vi en mærkelig oplevelse med nogle russiske Fanger. Vi havde en dag nogle af disse fanger til at lave en Bunker til vor Delingsfører, den forhadte tyske Untersturmführer Dambæk. Da de var færdige med at grave Bunkeren, fik de udleveret Mad. Brød, Fedt og Konserves og et par Cigaretter hver, derefter lavede de et Baal og satte en Gryde over som de fyldte med Kød fra en selvdød Kalv. Den havde ligget et Stykke borte, og var saa raadden, at den stank langt bort og var fyldt med Larver og Insekter. Da denne Lækkerbisken var kogt, satte de sig i Rundkreds om Gryden og spiste med god Appetit, alt imedens de snakkede og lo og saa ud til at have det meget hyggeligt. Da Maaltidet var forbi, pillede de tobakken ud af Cigaretterne og rullede den ind i Avispapir, og saa røg de. Vi fik paa denne made et meget sigende Indtryk af det nye Ruslands højt opreklamerede Civilisation. Bunkeren de lavede blev elendig, og det regnede stadig ind til vor forhadte Delingsfører, og vi morede os.

Der i Byen var jeg første gang i "Sauna" (En slags russisk Dampbad). Det var en lille, fritstaaende Træhytte. Vi klædte os af i et Skur ved siden af og gik derefter ind i Hytten, hvor der var en frygtelig Varme, saa man næsten ikke kunne aande. Denne Varme opstod ved, at man fyrede under en stor Stabel Kampesten i et Hjørne i Huset, indtil de blev brændende. Derefter stænkede man af og til Vand paa dem. hvorved der opstod en ulidelig hed Damp. Men ih hvor det rensede ens svedige og snavsede Krop, man svedte saa Vandet drev af hele Kroppen og efter at havde opholdt sig der ca. en halv Time og derefter skyllet med koldt Vand, var man ogsaa saa ren som aldrig før og saa dejlig friske. Det var en meget let og billig, men praktisk og god Indretning.

I Losnizy kom vi en del i berøring med de russiske Beboere, men der var ikke mange af dem og for det meste kun Kvinder, Børn og gamle Mænd. De levede i den største Elendighed i usle Hytter, men var aabenbart ikke bedre vant, for de var altid glade og tilfredse. Lus havde de selvfølgelig alle som en, som alle andre Russere jeg bar truffet. De levede alle udelukkende af tysk Forplejning, som de tjente ved Tøjvask og lignende. De var alle meget venlige og behagelige at omgaas og havde ganske afgjort ikke noget imod os, men ikke altid lige ærlige. De fortalte os, at der oprindelig havde været nogenlunde velstand i Byen, og Husene var solidt og temmelig dyrt bygget efter Forholdene, men ikke vedligeholdt, da der aldrig havde været noget tilovers til det i de sidste 20 Aar (Mens Stalin havde regeret). I den tid var det stadig gaaet tilbage, og det var blevet mere og mere fattigt. Der var ingen tvivl, at det var sandt, da der var tilstrækkelig syn for sagen.

I denne By saa vi ikke meget til Krigen bortset fra Luftkampene, som udspillede sig ude over Fronten. Men daglig rullede der Panservogne, Ambulancer og friske Soldater igennem Byen paa Vej til de forreste Linier. Man fik et lille indblik i hvilke enorme mængder af Materialer, Vogne og Benzin Fronten slugte og hvilke fin Organisation, der var nødvendig for at holde dette ubeskrivelige store Apparat i gang og faa det til at fungere præcist ud i den mindste Enkelthed. Efter ca. 10 dages ophold i Byen begynder de første Rygter at svirre om, at vi skulle ud at prøve Kræfter i de forreste Linier nemlig i Hovedkamplinien, som er de aller yderste forposter før "Ingenmandsland". (Denne vil jeg herefter benævne som: H.K.L., den Betegnelse som vi altid brugte ved Fronten).