Fremme i Posen

Vi lossede nu vore mange Klasmatter af i den os anviste Bygning, og herefter blev vi kaldt til Spisning. Det foregik en meget stor og smuk Spisesal, og vi fik os en herlig gang gule Ærter med Flæsk og Øl til. Vi kunne købe alt mulig andet der, og det var ikke lidt vi kunne sætte til Livs, for vi havde endnu ikke glemt, at vi havde levet paa Smalkost i otte Maaneder i Polen, saa det var et helt Paradis for os, og det varede længe inden vi forlod salen.

Om eftermiddagen samledes vi ude paa en Græsplæne, og von Schalburg holdt en lille Tale til os. Han sagde, at han endnu ikke vidste, hvor vi skulle hen. Det fik man aldrig at vide for Spionagens skyld, men at vi skulle flyve her fra Flyvepladsen og ud til Fronten. Vi skulle lade samtlige Vaaben før vi steg ind i Maskinerne, for - som han sagde - det var før hændt, at Flyverne landede hos Russerne i stedet for hos Tyskerne, og saa maatte vi jo være forberedt paa Kamp og vise, at vi var vort gamle Vikingeblod værdigt og slaas til det sidste. Jeg tror nok de fleste af os jublede, for vi havde alle ventet længe paa at komme ud og prøve noget af alt det vi havde lært i praksis, selv om det jo unægtelig var en "hyggelig" besked at faa, for saadan en flok uprøvede Soldater som os, der aldrig havde set en Fjende før, og selv om vi jublede, tror jeg det var med blandede Følelser, at vi modtog denne Besked.

Allerede samme eftermiddag startede 3.die og l.ste Kompagni fra Flyvepladsen i nogle store, sorte Junkers 52, og tilbage blev vi med 2.det og Pionererne. 4. Kompagni var imidlertid blevet opdelt med en Deling til hvert af 1., 2. og 3.die Kmp. Samt det gamle 5. Kmp, som nu hed 4. Kompagni og som var uddannet med svære Vaaben: Infanterikanonen (I.G) og Antitankkanonen (P.A.K.). Hele Vognparken med de mange dejlige Biler, Motorcykler og Køkkenvogne maatte vi, paa faa Motorcykler nær, lade blive i Polen (Treskow). Med dem kunne der ikke flyves, de skulle saa senere komme efter med Jernbanen.

Om Aftenen, havde vi den sidste glade Aften i Civilisationen, og det blev en virkelig festlig Aften. Vi fejrede den i en stor meget smuk og kønt udstyret Kantine, og vi spiste og drak alle vore Penge op. Dem havde vi jo ikke brug for mere, og der røg hundreder af flasker Rødvin og andet Alkohol, plus øl. Jeg matte laane 5 mark af Niels Skjoldsholm, for at faa det rigtige Humør paa. Hvad jeg senere skulle komme til at fortryde. Det viste sig nemlig, at Rødvinen ikke kunne taale at flyve, og Stemningen blev efterhaanden mere end høj. Det varede til langt ud paa Natten - Sang, Svir og Musik, og det var meget sent, inden der blev Ro til at sove den Nat, og da drømte vist ingen om Hjem eller Front, eller noget som helst Andet. Det var Rusens bedøvende intet, vi alle var ude i.